Rejser

Det er også en del af et efterskoleophold på Bjerget Efterskole at vi rejser sammen. Både som et helt hold og i mindre grupper.

På Bjerget koster rejserne ikke ekstra, de er betalt gennem den almindelige betaling af dit efterskoleophold.

 

Tag med 8. og 9.klasse til London

I starten af november rejser 8. og 9.klasse til London, for at opleve en international storby, og få en masse praktisk sprogundervisning.

Rejsen er også med til at udvide undervisningen i kulturfag, så eleverne har noget helt konkret at referere til i undervisningen og til prøverne.

Og mon ikke vi skal ind og se en musical?

 

Vinterlejrskole i Norge

I januar tager hele skole på Vinterlejrskole i Norge.

Det er en uge hvor vi udfordrer os selv i med at stå på ski, og får en masse fælles oplevelser som gør os til et stærkere hold sammen.

Man skal ikke kunne stå på ski i forvejen, det skal vi nok lære dig.

Hvis du allerede har stået på ski mange gange så skal vi nok også finde udfordringer til dig.

Tag med 10.klasse til Kina

I starten af november rejser 10.klasserne til Kina. Det bliver en rejse til en helt anden kultur, som vi skal undersøge og være nysgerrige omkring.

Vi skal først være tre dage i Beijing, som er Kina hovedstad og også rummer mange kulturelle seværdigheder. Derefter tager vi nattoget, (med sovevogn og det hele), til Shanghai, som også bliver kaldt Kinas Manhattan. Her skal vi møde lokale skolebørn og unge men også opleve den del af Kina som var en europæisk koloni i 1800-tallet. Efter 3 dage i Shanghai vender vi igen næsen hjem mod Danmark.

NYHEDSBREV