Max 15 elever pr. lærer

På Bjerget Efterskole bevæger går vi bevidst imod den tendens, der præger grundskolerne generelt, og som betyder, at der kommer flere og flere elever i klasserne. Mange af de elever, der kommer på Bjerget har på deres tidligere skoler oplevet, hvordan de har siddet og ventet i lang tid på at få hjælp af en lærer. Det er der jo ikke megen læring i. Derfor har vi valgt at lave klasser, hvor der er max 15 elever. På den måde, har læreren tid til alle elever, så ingen skal sidde og vente ret længe.

 

Vi ved, både fra tilbagemeldinger fra elever og forældre, at vores elever har stor glæde af de små klasser. Og det gælder, uanset om man som elev er fagligt stærk eller har brug for mere støtte. For uanset hvad, så har man stor glæde af:

- at læreren har tid til hver enkelt elev

- at læreren derved lærer hver enkelt elev bedre at kende og dermed kan give bedre støtte

- at de små klasser giver mere ro i undervisningen

- og endelig at de små klasser betyder større tryghed for mange elever, som derved får lettere ved at deltage mere aktivt i    undervisningen

 

Kontakt os gerne til en snak om, hvilke fordele de små klasser vil få for dig som elev.

NYHEDSBREV