Bjerget Efterskole vil udvikle en helt ny pædagogisk praksis for at hjælpe de pressede unge

 

Bjerget Efterskole går forrest i kampen for at hjælpe 12-tals piger og usikre drenge til en mærkbart bedre fremtid, ved at efteruddanne hele personalegruppen til at støtte elevernes udvikling af emotionel intelligens. Et innovativt og ganske enestående tiltag i efterskoleregi.

 

På den lille Bjerget Efterskole i Nordjylland har kulturen altid været at fokusere ikke blot på faglighed og fællesskab, men også på at styrke eleverne til det uddannelsesforløb og voksenliv, der venter dem lige om hjørnet. Derfor har skolen bl.a. kun 15 elever pr. lærer i klasserne og en pædagogisk praksis, der er baseret på værdier som tillid og åbenhed. Noget, som kan mærkes i det daglige, og som stort set alle elever vokser ved, gennem et år på Bjerget Efterskole.

 

Unge skal rustes til præstationssamfundets pres

Som en bevidst udvikling af dette fokus har efterskolen nu valgt at gå endnu dybere ned i arbejdet med at udvikle hver enkelt elev til at stå stærkere. Ikke som vinder af store idrætsstævner, men som et helt menneske, der formår at udnytte sit fulde potentiale i en verden af omskiftelighed, pres og forventninger. 

Skolen ønsker at beskrive en helt ny pædagogisk praksis og udvikle en række metoder, der giver børn og unge de redskaber, der skal til for at klare sig i præstationssamfundet. Et meget ambitiøst projekt, der udmøntes i bogform og derefter foræres vores til alle efterskoler i Danmark.

 

Det er en stor udfordring, og på Bjerget har man valgt at løfte opgaven ved at sende hele personalegruppen på efteruddannelse i NLP og Emotionel Intelligens. Forstander Steffen Krøyer fortæller:

- På Bjerget Efterskole ser vi tydeligt, hvordan præstationssamfundet stiller enorme krav til de unge om at kunne navigere i eget liv uden at drukne i andres reelle eller selvoplevede forventninger. Det, der startede som 12-tals-piger i gymnasierne, har for længst spredt sig langt ned i grundskolen. Hvis skolen skal løfte sin faglige opgave, bliver den nødt til at løfte en opgave med at udvikle børn og unges emotionelle intelligens. Det vil sige deres evne til at opnå en dybere forståelse af sig selv, til at løfte, påvirke og udvikle sig selv, og samtidig deres evne til at påvirke og løfte andre. Uanset hvor fagligt dygtig en elev er, vil hun ikke kunne udleve sit potentiale, hvis ikke hun samtidig også er emotionelt intelligent, forklarer Steffen.

 

Men er det virkelig nødvendigt med et sådan tiltag? Hjælpes de unge ikke senere i uddannelsesforløbet, eller opnår de nødvendige redskaber på anden vis? Til det svarer Steffen Krøyer:

- Vi kan selvfølgelig bare sætte os på vores flade og vente på, at de sociale medier dør, og testkulturen i undervisningssektoren stille og roligt forsvinder. Men der er bare ikke tid. Vi er godt igang med at tabe en hel generation af dygtige unge mennesker, som ikke længere tør indgå i nye læreprocesser, fordi risikoen for at fejle bliver for stor. Pigerne drukner som oftest i bekymringer og selvfordømmelse, mens drengenes strategi for at overleve typisk er at lade være med at starte. Hvis man ikke deltager, kan man heller ikke begå fejl. Det er selvfølgelig ikke fuldstændig kønsstereotypt. Der er utallige mellemvarer og udgaver af det samme fænomen; alle ved, at de skal præstere højt - det er en forventning til den individuelle præsentation på Facebook såvel som en udtalt politisk forventning. Eleverne skal jo som bekendt gerne hurtigt igennem uddannelssystemet, og de gøres tidligt opmærksom på, at de skal konkurrere med veluddannede unge fra mange forkellige lande, når de skal ud på jobmarkedet, siger Steffen.

 

- Derfor er løsningen ikke at vente på, at det går over, men derimod at udvikle børn og unges emotionelle intelligens, så de bliver bedre til at forholde sig nuanceret til samfundets og deres egne tårnhøje forventninger, siger Steffen og tilføjer: - Og det er ikke en opgave, vi kan overlade til gymnasierne, for problemet opstår efterhånden så tidligt, at det er opgave for grundskolerne.

 

De voksne skal videreuddannes

Udviklingen af børn og unges emotionelle intelligens indgår imidlertid ikke som en del af pensum på læreruddannelserne. Hverken før eller efter adskillige reformer, med fokus på at opkvalificere lærernes faglighed. Så forandringen kan ikke komme fra de nyuddannede lærere, den bliver åbenbart nødt til at komme fra steder som Bjerget Efterskole.

- Som en lille efterskole med en bred faglig profil, har vi en unik mulighed for at udvikle og afprøve en ny pædagogisk praksis i fuld skala. Men det kræver, at vi bliver endnu bedre end vi allerede er, til at udvikle de unge menneskers personlige kompetencer, erkender Steffen: - Derfor har vi startet et stort og ambitiøst projekt, som indebærer, at alle medarbejdere på samme tid skal uddannes og certificeres i Emotionel Intelligens og NLP.

 

Det er ikke en helt normal praksis, at man uddanner hele personalet på en skole så meget på samme tid, og derfor har statens kompetencefond også været med i udviklingen af projektet og støttet projektet med en stor sum penge.

 

Evner og ressoucer forpligter

Det er en del af kulturen på Bjerget Efterskole, at den der har evnerne også er forpligtet, fortæller forstanderen: - Det lærer vi vores elever, men det gælder os alle. Derfor ser vi det både som en stor mulighed for den enkelte lærer til at udvikle sig selv og sit arbejdsliv, men også som en forpligtelse til at bidrage til det samfund, vi som efterskole er en aktiv del af, slutter Steffen Krøyer, der har store forvetninger til det ambitiøse tiltag.

 

Et er, hvad forstanderen mener, når en hel uddannelsesinstitution iværksætter efteruddannelse af hele personalegruppen for at udvikle en helt ny pædagogisk praksis. Men det er naturligvis vigtigt, at hver enkelt medarbejder er med på tanken. På Bjerget Efterskole har medarbejderne været en del af processen lige fra starten, og det har været vigtigt, at alle bakkede op.

- Vi er allerede inde på det spor, hvor vi arbejder med eleverne som hele mennesker, og en styrkelse af deres emotionelle intelligens er noget, som vi arbejdede med i forvejen, fortæller Maja Feilan Barslev, der er lærer på Bjerget Efterskole på 4. år. - Med en efteruddannelse i NLP og emotionel intelligens synes jeg, at vi sådan set bare bliver skarpere på, hvad vi allerede gør her på Bjerget. Med alle de nye redskaber får vi også et fælles sprog for, hvad det er, vi gør, når vi arbejder med eleverne, både i og uden for undervisningen. 

 

Rummelighed og relationsarbejde

Lærerne befinder sig stadig så tidligt i uddannelsesforløbet, at det er vanskeligt for dem at sætte ord på, hvordan de konkret vil bruge f.eks. NLP’en i undervisningssammenhæng, men for Maja handler det helt klart om to ting, nemlig rummelighed og en styrkelse af relationsarbejdet:

- Jeg har virkelig glædet mig meget til at komme igang, fortæller hun: - At være lærer handler for mig meget om relationsarbejde. Uddannelsen styrker os helt klart i dette arbejde, idet den gør os klogere på os selv - på, hvordan vi oplever verden og så bliver vi samtidig bedre til at se, hvordan andre ser den. På den måde giver de nye kompetencer os en større rummelighed i forhold til at have med elever at gøre. Det er lidt svært at konkretisere, for på Bjerget er vi i forvejen virkelig gode til relationer, men det handler vel om at blive mere bevidste om, hvad der virker i dette arbejde, konkluderer Maja.

 

At der er behov for at fokusere på at få eleverne til at fungere som hele mennesker, er Maja ikke i tvivl om. Hun oplever det hver dag i sit arbejde som lærer:

- Jeg har nu været lærer i fire år. Det er måske ikke så længe, men jeg har alligevel set, hvordan præstationskulturen blandt de unge bliver mere og mere udtalt. De holder sig simpelthen tilbage af frygt for at fejle. De tør ikke kaste sig ud i at prøve noget nyt. Jeg håber, at vi kan blive bedre til at give dem mod til at kaste sig ud i det, og rykke ved deres tro på, at de er gode nok, præcis som de er, lyder det fra Maja.

NYHEDSBREV