Fastelavn

Fastelavn på Bjerget 2019

 

  1. klasse går og pynter op i spisesalen. Udklippede katte, masker og menuer begynder at ligge klar på bordene. Ingen må se, hvad de har lavet. Derfor er spisesalen forbudt område for alle. Der er fastelavn på Bjerget, og alle virker spændte på, hvad der skal ske.

 

Hov, var det Timon og Puma, der gik forbi? Og var det Frankenstein? Lige pludselig er gangene fyldt med udklædte mennesker. De griner, snakker og roser hinandens kostumer til skyerne. Efter lidt tid må vi alle gå op i spisesalen, hvor de begynder at tage plads. Der bliver ringet med klokken, hvor Nanna og Matthias byder velkommen og sætter aftenens festeligheder i gang. Først skal vi synge, hvorefter vi skal spise. Ind kommer Anni og Gerda med maden. Alt lige fra tarteletter til steaks med smørstegte gulerødder, rosenkål og kartofler. Det er en skøn menu, som er sammensat af Oliver og Natasha. Det er et skønt syn at spejde ud over flokken, alt i mens de sidder og spiser. Det udklædte folk tager fra fadende, hvor de tydeligt nyder hver en ret. Der grines og jokes blandt eleverne, som alle har en hyggelig aften med hinanden.

 

Nu hvor vi har spist os mætte, skal vi nu bevæge os ned i den lille hal. Her har 9. klasse også stået for aftenens underholdning. Fra loftet hænger der 3 fastelavnstønder. En til drengene, en til pigerne og en til lærerne. Herefter slår vi alle katten af tønden. Der bliver råbt, hujet og givet tilråb til alle. Efterfølgende skal der være kapløb, hvor eleverne tilfældigt bliver valgt ud via deres elevnummer. Den ene skal trække den anden en omgang omkring et opstillet bane, hvorefter de skal skifte plads. Starten er gået på kapløbet, hvor der ikke går lang tid før de fleste elever flyver rundt på gulvet. Efter kapløbet bliver vi alle endnu engang guidet over i spisesalen. Her skal vi have hjemmelavede fastelavnsboller.

 

En fantastisk aften er ved at være ovre. Vi er alle mætte og trætte oven på en hyggelig fastelavnsfest. Nu er der værtspligt, hvor eleverne skal til at rydde op. Det eneste der er tilovers, er ros til 9. klasse. De har skabt en nogle fantastiske rammer for festen, hvor alle havde en sjov og hyggelig aften. De sidste elever når lige at tage en selfie med hinanden, hvorefter de glade bevæger sig ud på deres poster.

NYHEDSBREV