8. klasse på efterskole

Skal du til at starte i 8. klasse, og drømmer du om at komme på efterskole? Så har vi muligheden til dig!

 

Bjerget Efterskole giver dig mulighed for at tage 8. klasse på efterskole under trygge rammer. Her kan du tage din 8. klasse, som du normalt ville kunne i folkeskolen, men samtidig have valgfag, der har din interesse – og derudover et sammenhold med dine klassekammerater, der rækker ud over det sædvanlige.

 

Vores slogan på skolen er, “frihed i trygge rammer”, hvilket betyder, at du her kan udvikle dig fagligt, men også personligt under trygge og gode rammer.

 

I dag har vi mellem 10 – 15 elever på vores 8. klasse hold, og vi stopper også her. Det er vigtigt for os, at vi ikke bliver større, end at alle elever bliver hørt i undervisningen og kan få den hjælp, de har brug for til at nå de bedst mulige karakterer. Mindre er mere på Bjerget Efterskole.

 

DET BEHØVER IKKE AT STOPPE, NÅR DU HAR TAGET 8. KLASSE PÅ EFTERSKOLE

Vi gør meget for at vores 8. klasse kommer godt og sikkert igennem uddannelsessystemet. Vores daglige undervisningsniveau er som i en almindelig folkeskole, men da vi på Bjerget Efterskole er så tætte på vores elever, har vi også mulighed for at hjælpe dem yderligere efter skoletiden, hvis der er et behov for dette. Vi lærer hinanden rigtig godt at kende og får derfor også indblik i de andre udfordringer, der måtte være, og kan derfor give den rigtige støtte - også uden for undervisningen.

 

Vi har gode erfaringer med vores 8. klasse på Bjerget Efterskole og vi ser ofte, at vores elever vælger at blive på skolen og tage 9. klasse med. Bjerget tilbyder 8.-, 9.- og 10. klasses undervisning.
Normalt vælger 90 % af de elever der vælger 8. klasse på Bjerget Efterskole også at tage 9. klasse bagefter. Dette viser, at vores elever er fuldt ud tilfredse med deres ophold her på skolen, hvilket vi er meget stolte af.

 

UNDERVISNING

Undervisningen for vores 8. klasses elever foregår på samme måde, som på en almindelig folkeskole, hvilket vil sige at du skal igennem de samme boglige fag. Derudover er det dog vigtigt at nævne, at du selv får lov til at vælge dine valgfag. Dette giver dig en unik mulighed for – allerede i 8. klasse – at få indflydelse på, hvordan din skoledag skal se ud.

 

Lyder det fristende at tage 8. klasse på efterskole? Så tilmeld dig i dag, eller kontakt os hvis du har spørgsmål. Husk, at du og din familie altid er velkommen til at besøge os på Bjerget.

 

NYHEDSBREV