BjergetCamp

BJERGETCAMP FOR ALLE MELLEM 12 OG 15 ÅR

Overvejer du, om et år på efterskole kunne være noget for dig? Så er det en god idé at deltage BjergetCamp, for her kan du prøve efterskolelivet af, inden du beslutter dig.

BjergetCamp er en gæsteweekend for dig, der er mellem 12 og 15 år, og som er frisk på en weekend med sjov og oplevelser, hvor du bl.a. vil komme til at stifte bekendtskab med Bjergets seks hovedfag: Science, Forfatter, Sound, Kunst & design, Get Moving og Adventure på forskellige workshops. Du vil også komme til at møde vores elever og høre, hvordan de synes det er at gå på Bjerget Efterskole. Du skal sove på et elevværelse og opleve at være en del af det fællesskab, der danner rammen om hele Bjerget Efterskole.

Vi tilrettelægger et rigtig spændende program med forskellige lege og aktiviteter, korsang, en anderledes gudstjeneste, en gåtur rundt om Bjerget og meget, meget mere … 

BjergetCamp er gratis og du kan deltage alene eller tage nogle venner med. Du skal bare huske at medbringe: sovepose, liggeunderlag, tøj til både ude og inde, idrætstøj og -sko, toiletsager og håndklæde.

 

Camp’en blev i år afholdt den 2.-3. februar 2018.

Husk dog, at du altid er velkommen til at besøge os og se skolen - bare ring, så aftaler vi en tid, der passer dig: tlf: 97991355. Du kan også indsende denne formular, så kontakter vi dig.

 

 

Program for BjergetCamp

Fredag d. 2. februar

17.00-17.30    Ankomst i skolegården + indkvartering på et elevværelse

17.30-17.50    Velkomst i samlingssalen ”Bulbjerg”

18.00-18.30    Aftensmad

18.30-19.00    Rundvisning på skolen

19.00-20.00    Ryste-sammen-lege i hallen

20.00-20.45    Så syng da for pokker!

21.00-21.15    Aftenkaffe

21.15-21.45    Værtspligt på skolen

21.45-22.30    Hemmelig aktivitet

22.30-22.45    Aftensamling i ”Bulbjerg”

22.45-23.00    Godnat i skolegården

23.15              Godnat!

 

Lørdag d. 3. februar

9.00-9.30        Bjerget rundt i samlet flok

9.30-10.00      Morgenmad

10.00-11.55    Præsentation af hovedfag

12.00-13.00    Middagsmad og pause (+ pakke ting sammen)

13.00-14.00    De sidste hovedfag

14.00-15.00    Kor, sangtime og en lille andagt

15.00-15.30    Kaffe i spisesalen med forældre, og på gensyn!

 

NYHEDSBREV